Mød Convisions nye Sales Manager
Den 3. januar 2022 tiltrådte Mette Kolding stillingen som Sales Manager i Convision. Fremadrettet skal Mette hjælpe vores kunder med at løse deres ressource- og kompetencemæssige udfordringer, forretningsudvikle og realisere IT-visioner.
Hvad er din baggrund?
Min baggrund inkluderer erfaringer fra både det private og offentlige, hvor jeg gennem flere år har arbejdet med salg, marketing, ledelse og forretningsudvikling hos bl.a. CGI, Telia, Erhvervshus Sjælland og CELF. Desuden har jeg en stor interesse i Omnichannel, Neuromarketing og AI, hvor jeg har læst diverse bøger, og taget flere forskellige kurser inden for emnerne. Min uddannelsesmæssige baggrund omfatter en Bachelor in Business Administration fra USA, en uddannelse som Social Media Manager, en bestyrelsesuddannelse og senest uddannelsen Sales & Customer Development, hvilket alt sammen har bidraget med værktøjer, som jeg aktivt bruger i min hverdag.
Hvordan har du tidligere arbejdet med at løse ressource- og kompetenceudfordringer?
Gennem mine tidligere jobs, har jeg arbejdet med konsulentsalg i både et mindre konsulenthus og hos CGI, har jeg hjulpet virksomheder og organisationer med at finde de rette kompetencer inden for IT med fokus på bl.a. Oracle, Java, SAP, .NET, Test og Projektledelse. Her min tilgang været at have en god uddybende dialog med virksomhederne, og de relevante kandidater samt stort fokus på at sikre, at det rette match er til stede og processen forløber optimalt for alle parter, hvilket alt sammen har skabt tætte relationer med både kunder, samarbejdspartnere og konsulenter.
Hvordan har din indsats skabt impact hos kunden?
Jeg brænder for at skabe gode løsninger til gavn for kundernes forretning, og det gør jeg gennem min alsidige erfaring, hvor jeg møder folk i øjenhøjde, og anskuer mulighederne samt opgaverne fra forskellige vinkler. Jeg vil gerne bidrage til at gøre en forskel og hjælpe virksomhederne samt organisationerne med at løse deres ressource- og kompetenceudfordringer på den bedst mulige måde.
I mit arbejde lægger jeg vægt på at inspirere til nye forretningsmuligheder samt videreudvikle eksisterende kunderelationer gennem vidensdeling, en god forretningsforståelse samt it-teknisk indsigt, der kan skabe nogle gode løsninger til gavn for kunderne. Mine kunder og samarbejdspartnere roser mig ofte for min smilende og professionelle tilgang til tingene, hvor der lægges vægt på kvalitet og en vedholdende struktureret arbejdsproces.
Hvilke forventninger har du til samarbejdet med Convisions kunder og konsulenter?
Jeg ser rigtig meget frem til det kommende samarbejde med Convisions kunder og konsulenter – og jeg kan ikke vente med at komme i gang!
Vil du gerne have sparring omkring din IT-vision? Kontakt mig direkte her.
Få sparring til din IT-vision her